FEST OG GLADE DAGE
I JUNGET
Junget Festival har været Sallings lokale festival siden starten helt tilbage i 1990. Den sidste weekend i juli måned har siden dengang været omdrejningspunkt for musik og fest i Nordsalling.
I 2021 flyttede festivalen fra Junget Strand til Salling Camping. Siden har vi kunnet byde velkommen til navne som Magi i Luften, MD Duo, Die Herren, Guns n’ Roses Jam, Hvide Løgne og mangle flere. I 2023 besøgte ca. 500 gæster Salling Camping til den traditionsrige weekend med musik og fantastisk stemning.
Junget Festival 2024
Forberedelserne til Junget Festival d. 25. – 27. juli 2024 er allerede i gang, og vi glæder os til endnu engang at byde lokale og gæster fra hele Danmark velkommen til en hyggelig weekend i skønne omgivelser.
Når du booker dit ophold til den sidste weekend i juli, reserverer vi med det samme din billet til festivalen, som du betaler ved ankomst. Du kan allerede nu booke dit ophold til Junget Festival på Salling Camping i 2024.
Vi glæder os til at se dig!
Priser Junget Festival 2024
3-dages billetterne er sat til salg og frem til d. 31. december 2023 kan du købe 3-dages billet for kun 300 kr. Så er årets julegave til vennerne sikret!
Efter d. 31.12.23 og frem til d. 31.05.2024 koster 3-dages billetten 350 kr. Derefter er prisen 400 kr.
Én-dags billetter
Har du kun mulighed for at bruge en enkelt dag i Junget? I forsalg koster en enkelt dag 150 kr. og i døren kan du komme ind for 250 kr. uanset om du kommer torsdag, fredag eller lørdag.
Køb din billet nu
Program 2024
T O R S D A G
🤩 𝗞𝗹. 𝟮𝟬.𝟬𝟬 – 𝟬𝟬.𝟬𝟬 𝗗𝗲𝘃𝗶𝘁𝗼 𝗗𝘂𝗼 /
Kendte pop- og rocknumre leveret af topprofessionelle og rutinerede musikere, der kan sit håndværk.
F R E D A G
💕 𝗞𝗹. 𝟭𝟱.𝟯𝟬 – 𝟭𝟳.𝟬𝟬 𝗦𝗼𝘂𝘃𝗲𝗻𝗶𝗿𝘀 /
Kom og bliv glad i låget når det kendte popband Souvenirs går på scenen i Junget med alle deres store hits! Som en festraket skyder Souvenirs syng-med-festen i gang med en lang række af deres kendte ørehængere: ”Han tog et Nattog”, “Jeg troed’ du var hos Mikael”, “Jeg hader Susanne”, ”I et Sommerhus”, ”Hannibal og Jerry”, ”Ned til Mormor” og mange flere.
👏 𝗞𝗹. 𝟭𝟳.𝟯𝟬 – 𝟭𝟵.𝟭𝟱 Tom Donovan /
Tom Donovan er en ægte irsk troubadour. Han er en mesterlig entertainer, der som få forener egne sange og
traditionelle irske ballader med sine underholdende historier i et show fyldt med ægte irsk stemning og masser af
humor.
🥳 𝗞𝗹. 𝟮𝟬.𝟬𝟬 – 𝟮𝟭.𝟭𝟱 𝗠𝗗-𝗗𝘂𝗼 /
MD-Duo var fænomenale til festivalen i 2023 – derfor er de inviteret igen i 2024, og vi glæder os til at have en fest med de gæve gutter fra Thy! MD-Duo spiller masser af kendte numre så kom og skrål med fredag aften.
🤘 𝗞𝗹. 𝟮𝟮.𝟬𝟬 – 𝟬𝟬.𝟬𝟬 𝗤𝘂𝗲𝗲𝗻 𝗼𝗳 𝗗𝗲𝗻𝗺𝗮𝗿𝗸 /
Queen Of Denmark har i løbet af få år etableret sig som et af landets bedste tribute-bands. Succesen skyldes ikke mindst en yderst karismatisk sanger, der kan sin Freddie i alle oktaver samt en live-performance ud over det sædvanlige. Selv det mindste spillested bliver til Wembley for en stund, når Queen Of Denmark spiller de mange hits med kant og en lille indsprøjtning af rock.
L Ø R D A G
💃𝗞𝗹. 𝟭𝟲.𝟬𝟬 – 𝟭𝟴.𝟬𝟬 𝗦𝘂𝘀𝘀𝗶 & 𝗗𝗿𝗲𝗻𝗴𝗲𝗻𝗲 /
Vi krydser fingre for høje benspjæt når Sussi går på scenen med drengene i Junget lørdag kl.16.00. Med samme repertoire som i de gamle dage sammen med Leo, er vi sikre på at Sussi & Drengene bli’r et festligt indslag på Junget Festival. Kom og skrål med!
🎙️ 𝗞𝗹. 𝟭𝟵.𝟬𝟬 – 𝟮𝟭.𝟬𝟬 𝗥𝗼𝗰𝗸 𝗮𝗯𝗼𝘂𝘁 𝗠𝗮𝗱𝘀𝗲𝗻 /
Rock About Madsens erklærede mission er at hylde den store mester Johnny Madsen! Og det vil vi selvfølgelig gerne være med til! Medlemmerne i orkesteret er alle musikere med lang og solid baggrund indenfor utallige genrer og stilarter. Alle har stor erfaring fra mange års live optræden, så vi glæder os til at byde dem velkommen i Junget!
😁 𝗞𝗹. 𝟮𝟮.𝟬𝟬 – 𝟬𝟬.𝟬𝟬 𝗢𝗹𝗲 𝗚𝗮𝘀 𝗕𝗮𝗻𝗱 /
Ole Gas Band spiller og synger Gasolin og Kim Larsen sange, så man skulle tro, det var Kim Larsen selv. Ole Gas Band byder på hele repertoiret og tager os med på den smukkeste musikalske rejse. Luk øjnene et øjeblik, og nyd musikken og alle de folkekære numre vi alle kender og kan synge med på. Det er som at genopleve den populære sanger himself, der tager os med ned ad Rabalderstræde, henover Langebro med Susan Himmelblå og familien i skoven.